Logo: Sunshinehouse, link til forsidenLogo: Sunshinehouse, link til forsiden
Sunshinehouse
 Top 10 Top 10  In English In English   Udskriv Udskriv  Log ind Log ind  Søg Søg
Du er her: Sunshinehouse > De 4 vinder projekter er fundet

De 4 vinder projekter er fundet

Nu er der sat navn på de fire vindende konsortier, der skal opføre i alt 12 superlavenergiboliger som en del af udviklingsprojektet ’Sunshine House’. Der er tale om rækkehusbyggeri i to plan opført efter det såkaldte passivhuskoncept. Konsortierne skal hver opføre 3 af i de 12 boliger i Dalbygård i den sydlige udkant af Kolding.

Forud for afgørelsen er gået en længere proces, hvor 8 konsortier i foråret 2008 blev prækvalificeret til at afgive tilbud. Den afgørende budrunde havde afleveringsfrist 31. oktober, og efter grundig votering har projektets dommerpanel nu offentliggjort navnene på de fire vindere, som er:

  • Unit House - BM Tag A/S, Prisme Arkitekter og Bascon. Projektleder: Mogens Madsen (BM Tag)
  • BM Tag House - BM Tag A/S og AI Gruppen. Projektleder: Mogens Madsen (BM Tag)
  • eeC-living - Årstiderne Arkitekter, Grontmij/Carl Bro, Ellehauge & Kildemoes, PRO TEC og Hassing Huset. Projektleder: Trine Vermund Andersen, Årstiderne Arkitekter
  • Ever House - KLH Scandinavia AB, Dissing + Weitling, Gitte Juul Arkitekter og Battle-McCarthy Ltd. Projektleder: Jesper Nielsen, Dissing + Weitling.

Begrundelsen for valget af de vindende konsortier er, at de tilbyder industrialiserede passivhuse som:

  • Arkitektonisk og indretningsmæssigt er optimale for det danske marked
  • Tilbyder variation i størrelse og indretning
  • Fremstilles på fabrik under kontrollerede forhold
  • Opfylder passivhus-kravene til energiforbrug
  • Har et stort markedspotentiale i Danmark og det øvrige Skandinavien
  • Er cost effektive og prismæssigt kan konkurrere med almindelige boliger

Planen er, at de fire konsortier afslutter projekteringsarbejdet ultimo februar måned 2009. Den 6. november 2009 skal samtlige 12 boliger være klar til udstilling i forbindelse med den internationale klimakonference COP15 til december 2009 i København.