FAQ

FAQ om projekt Sunshine House

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 218
Q:
”Samlet materiale fremsendes ligeledes som elektronisk fil på e-mail-adressen: tanja.wetterstein@teknologisk.dk"

Vi kan risikere, at det omfattende tilbudsmateriale kan være svært at få reduceret til under 5MB, der er begrænsningen for mange mailservere. Hvis det viser sig at blive et problem, er det så konditionsmæssigt at vedlægge en CD med det samlede materiale, sammen med det trykte tilbudsmateriale til Nordicom? Eller vil CD´en i givet fald skulle være afleveret til Tanja Wetterstein hos Teknologisk Institut, fredag d. 31. oktober? (senest kl. ?). Hvis nej, kan materialet alternativt opdeles i flere filer for at kunne blive mailet?

A:
Vi gør følgende: Der vedlægges et stk. CD ved det trykte materiale der afleveres til Nordicom A/S. OG DER FREMSENDES LIGELEDES ET STK. CD TIL ADRESSEN:

Teknologisk Institut
Center for Ny-industrialisering
Gregersensvej
DK-2630 Taastrup
Att: Tanja Wetterstein

Den fremsendte CD skal blot være Tanja Wetterstein i hænde mandag formiddag.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 217
Q:
”Tilbud, samt eventuelt modelmateriale, skal være Nordicom A/S i hænde senest 31. oktober 2008 på adressen:”

31. oktober er en fredag. Hvis tilbuddet afleveres via budtjeneste, er det vigtigt at få oplyst en deadline med seneste klokkeslæt for konditionsmæssig aflevering, (hvor der er medarbejdere til stede hos Nordicom i Århus, til at modtage materialet). Aflevering i receptionen eller direkte til Klaus A. Thomassen? Vil det være muligt at få tilsendt en kvittering for gyldig modtagelse pr. mail?

A:
Materialet afleveres i receptionen fredag 31. oktober 2008, inden kl. 14.00.

Ved modtagelse af materialet i receptionen, kvitteres der for modtagelsen og tidspunktet for modtagelsen. Ligeledes fremsender receptionisten en kvittering på mail, såfremt denne mailadresse fremgår af den kvittering budbringeren medbringer.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 216
Q:
”I det omfang det enkelte konsortium ønsker det, kan der fremsendes mindre modeller til visualisering af projektet.”
– Stiller i krav til skala af en evt. medsendt model?

A:
Nej, der stilles IKKE krav til skala på eventuelt fremsendte modeller.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 215
Q:
”• Vurdering af i hvilket omfang projektet vil kunne realiseres på samtlige 4 delparceller.”
– Det kan vel bedst illustreres ved indlevering af forslag til en bebyggelsesplan? – i givet fald - hvilken skala? 1:500 virker umiddelbart rimelig.

A:
Når det er bebyggelsesplanen med alle 4 byggefelter samlet, vil det være ok med 1:500 – men igen det skal huskes, at A3 er standardformatet.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 214
Q:
”• Vurdering af i hvilket omfang projektet vil kunne efterleve alle kravene i lokalplanen.”
– Betyder det at der skal redegøres for evt. punkter, hvor forslaget afviger fra lokalplanens bestemmelser?

A:
Ja, det betyder at hvert konsortium skal redegøre for eventuelle punkter, hvor det fremsendte projekt afviger fra lokalplanens bestemmelser.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 213
Q:
”• Beskrivelse af evt. udviklingsmuligheder, -opgaver i projektet der forudsættes for, at projektet kan realiseres i den form der er foreslået.”
– Kan I uddybe sidste del af kravformuleringen ? Er det ikke en forudsætning, at alle deltagende forslag skal kunne realiseres umiddelbart?

A:
Jo, alle projekter skal kunne realiseres umiddelbart. Besvarelsen af dette punkt vedrører den mulighed, at det enkelte konsortium allerede har igangsat udviklingsopgaver (system eller produktudvikling), og som vil være klart ifm. det endelige byggeri. Besvarelsen af dette spørgsmål er også for at sikre, at det enkelte konsortium IKKE efterfølgende fremfører udviklingsopgaver, der er en forudsætning for byggeriets gennemførelse.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 212
Q:
”• Skitsering skal indeholde plan, snit og facade.”
– I skriver, at deltagerne er frit stillede til at vælge en skala, men er det ikke for sammenligningens skyld, hensigtsmæssigt at vælge en fælles skala?

A:
Det fremsendte tegningsmateriale skal kunne være på A3 format, det vil sige én tegning pr. ark. Hvis der så er interessante detaljer, som er værd at trække ud, skal disse eventuelt være på et selvstændigt A3 ark.

På den måde vil alle arbejde i samme målestoksforhold, da papirstørrelsen afgør.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 211
Q:
”• Generel beskrivelse af hvordan projektkravene tænkes efterlevet, enten som selvstændig beskrivelse eller som et naturligt indhold under et eller flere af nedenstående emner:” 
– se næste spørgsmål herunder.

”• Beskrivelse af projektet, herunder valg af hustype og udformning.” – Hvad er forskellen på de 2 beskrivelser?

A:
Det handler i reelt om, hvilken disposition man ønsker at bruge for sin besvarelse/tilbud.

Det vigtigste er følgende:

1:
At det fremsendte tilbud i tekst beskriver, hvorledes det fremsendte tilbud lever op til/overholder de forskellige krav/kriterier, der er opstillet i udbudsmaterialet.

2:
At det fremsendte tilbud samtidig indeholder følgende:

• Beskrivelse af projektet, herunder valg af hustype og udformning.
• Skitse af huset som tegning, illustration eller visualisering.
• Skitsering skal indeholde plan, snit og facade.
• Skitsering af principielle løsninger, herunder både klimaskærm og samlingsdetaljer.
• Evt. statisk vurdering skal følge med.
• Eksempler på materialevalg.
• Strategi for installationsløsning.
• Beskrivelse af forholdet mellem off-site produktion og on-site montage, samt beskrivelse af produktions/montage strategien.
• Foreløbig energiberegning.
• Beregning af drift- og vedligeholdelses omkostninger periodiseret som 1 års perioder over en 10 årig periode.
• Beskrivelse af evt. udviklingsmuligheder, -opgaver i projektet der forudsættes for, at projektet kan realiseres i den form der er foreslået.
• Vurdering af i hvilket omfang projektet vil kunne efterleve alle kravene i lokalplanen.
• Vurdering af i hvilket omfang projektet vil kunne realiseres på samtlige 4 delparceller.
• Beskrivelse af økonomiske og tidsmæssige perspektiver og kvalitetsstyring.
• Udspecificeret priskalkulation.
• Garantistillelse fra pengeinstitut eller kautionsselskab om, at der kan udstedes bankgaranti på virksomheden i henhold til AB92.
• Beskrivelse af nødvendig produkt- og systemudvikling, der forudsættes for en gennemførelse af projektet.
• Beskrivelse af evt. udviklingsmuligheder, -produkt eller systemudviklingsopgaver, der ikke forudsættes men positivt vil kunne påvirke projektets tid, pris og kvalitet.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 210
Q:
"Tilbuddet skal som minimum - i 3 eksemplarer og som elektroni­sk fil - være ledsaget af følgende:” – Kan tilbuddet afleveres som 3 mapper i A3 format med spiralrygge? – og elektronisk som pdf fil, sendt til den angivne mailadresse?

A:
JA! Tilbud kan afleveres som 3 mapper i A3 format med spiralryg- og som PDF fil. Vær opmærksom på, at der skal fremsendes 3 eksemplarer i papirform OG 1 stk elektronisk version.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 209
Q:
Hvordan vægter drift- og vedligeholdelsesøkonomi som tildelingskriterie/konkurrenceparameter (det er ikke omtalt i de uddybende krav til tildelingskriterierne, som blev fremsendt)?

A:
Der er udpeget 9 overordnede tildelingskriterier, der udgør juryens arbejdsgrundlag. Hvis juryen, efter en vægtning af disse hovedkriterier, fortsat har emner der er ligestillede, vil juryen fokusere på yderligere områder, herunder drifts- og vedligeholdelsesøkonomi. Vægtning ud over de 9 hovedområder vil tage udgangspunkt i en holistisk vurdering, og er ikke på forhånd defineret i klare tildelingskriterier.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 208
Q:
Vedr. Tildelingskriterie nr. 9 – Hvad menes der med dette? Ønskes det, at der konkurreres yderligere på prisen ud over den i forvejen lave kvadratmeterpris?

A:
Ved forventet byggepris ved efterfølgende 25 enheder, menes at de enkelte konsortier skal estimere, hvad den forventede pris pr. m2 vil være, såfremt konsortiet efterfølgende skal levere en eller flere gange byggerier af 25 enheder. Prisen for efterfølgende opførelse af 25 boliger er væsentlig for yderligere opførelse af sådanne boliger. Nordicom er derfor interesseret i at efterfølgende opførelse af sådanne byggerier også kan gennemføres til en, set med markedets øjne, realistisk pris pr. m2.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 207
Q:
Vedr. Tildelingskriterie nr. 8 – Hvad menes der med salgbarhed i et større dansk og Nordisk perspektiv? Da vægtningen er meget stor på dette kriterium ønskes det oplyst, om der f.eks. ønskes anvendt andre klimadata end danske etc. eller hvilke andre konkrete forhold (fx. indretningsmæssige) som denne vægtning kan forventes baseret på?

A:
Med salgsbarhed i et større dansk og nordisk perspektiv, menes boligernes evne til at indgå bebyggelsesplaner i andre regioner af Danmark og Norden. Ligeledes menes der boligens evne til indretningsmæssigt, designmæssigt og funktionelt at kunne sælges til målgrupper, andre steder i Danmark og Norden.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 206
Q:
Vedr. Tildelingskriterie nr. 7 - Hvordan vægtes mellem de forskellige energinøgletal for passivhuse? Her tænkes særligt på vægtningen mellem energiforbruget til opvarmning og primærenergiforbrug.

A:
Der er udpeget 9 overordnede tildelingskriterier, der udgør juryens arbejdsgrundlag. Hvis juryen, efter en vægtning af disse hovedkriterier, fortsat har emner der er ligestillede, vil juryen fokusere på yderligere områder, herunder drifts- og vedligeholdelsesøkonomi. Vægtning ud over de 9 hovedområder vil tage udgangspunkt i en holistisk vurdering, og er ikke på forhånd defineret i klare tildelingskriterier.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 205
Q1:
Kan der gives tilladelse til anvendelse af kulfilteremhætter?

A1:
BR08, kap. 6.3.1.2, stk. 1:
I h.t. dette punkt skal der i køkkener monteres emhætte over komfur. Denne emhætte skal have afkast til det fri. 
Intensionerne i dette punkt vil ikke kunne opfyldes med en kulfilteremhætte.

Q2:
Måske kræver denne besvarelse en nærmere præcisering?

Det enkleste vil så være at lave emhætter med direkte afkast til det fri. Vil det være tilladt?
I givet fald skal der så i PHPP beregningen regnes med, at en bestemt del af ventilationsmængden går uden om varmegenvindingen (i givet hvor stor en del?) eller kan vi sætte denne ventilationsmængde til 0?
F.eks. vil 144m³/h udsugning via emhætte i ½ time pr. dag pr. bolig betyde at PHPP resultatet måske stiger med 1,33 kWh/m² pr. år.  

A2:
Den valgte beregning skal afspejle de reelle forhold.
Det er derfor nødvendigt at indregne en afkastmængde, hvis luftmængden ikke føres gennem varmeveksleren – luftmængden vil jo være noget større end infiltrationen.
Det foreslåede tidsforbrug på ½ time pr. dag lyder realistisk.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 204
Q:
Kan der opnås dispensation til at etablere opvarmning via ventilation baseret på central regulering af indblæsningstemperatur. ”Passivhausprincippet”?

A:
I BR08 er der i kap. 8, 2, stk. 3 ikke præcist formuleret et krav til hvert enkelt rum, men temperaturstyring af rummene.

Da temperaturforskellen i et ”passivhus” vil være meget små fra rum til rum, vil det være acceptabelt med en dispensation, hvor temperaturstyringen sker centralt.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 203
Q:
Stilles der fælles krav til hårde hvidevarer, der skal medregnes i PHPP eller er det op til den enkelte projektgruppe?

A:
Der stilles IKKE krav til hårde hvidevarer, ud over hvad der er specificeret i byggeprogrammets beskrivelser.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 202
Q:
Står det os frit for at vælge hvem der skal give os passivhuscertifikatet?

A:
Ja! De bydende konsortier kan frit vælge, hvem der giver passivhus certifikatet – under forudsætning af at det er en godkendt spiller, med hjemmel til at gøre dette.

Det skal dog påpeges, at der kan være omkostningsmæssige og projektmæssige fordele ved, at de 4 vindende konsortier vælger samme ”leverandør” af passivhuscertifikatet.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 201
Q:
Hvilke krav er der til afleveringsmediet (Projektmapper, Plancher, formater osv.), og efterfølges afleveringen af en mundtlig præsentation?

A:
Der er ingen særlige krav til afleveringsmediet ud over, at det skal afleveres i papirform (3 eksemplarer) og samtidig fremsendes i elektronisk form (pdf).

Se i øvrigt svar på spørgsmål FAQ spørgsmål 110.

NEJ, der bliver ingen mundtlig præsentation, inden udvælgelse af de 4 vindere – Dommerkomiteen foretager deres vurdering og udvælger de 4 vindere, alene ud fra det fremsendte tilbudsmateriale.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 200
Q:
Der stilles krav om, at 80% af produktionen skal foregå off-site og 20% on-site. Hvordan skal dette måles? Skal det måles i timeforbrug, eller skal det måles i husets færdiggørelsesprocent - eller noget helt tredje?

A:
Fordelingen opgøres ved beregning af anvendte produktionstimer – 20% on-site og 80% off-site.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 112
Q:
Der er forskel på placering af byggefelter i kommunens lokalplan, og det hovedgreb der er udarbejdet af Bjerg Arkitektur – hvad gælder?

A:
Det er korrekt, at der er forskel på byggefelternes placering i lokalplanen og i Bjerg Arkitekters bebyggelsesplan. Det har kommunen vidst hele tiden og nikket til. 

Det er Bjerg Arkitekturs bebyggelsesplan der skal udføres, da det er den, konkurrencen er bygget op omkring.

Det er aftalt med kommunen, at lokalplanen kan ændres administrativt i samarbejde mellem Nordicom og kommunen.

I forlængelse af dette har Kristian Nordheim taget kontakt til Bjerg Arkitektur, der fremsender deres tegninger digitalt. Tegningerne fremsendes til alle kontaktpersonerne ved de 8 prækvalificerede konsortier. Forventeligt torsdag/fredag i indeværende uge.

Tegningerne kan downloades her ved at højreklikke på linket og gemme filen på din computer.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 110 - EUDP-midler
Q:
Bare en lille forespørgsel om EUDP-midlerne:
- om der er noget nyt om de kommer
- om eventuel størrelse
- om midlerne tilfalder alle konsortier der deltager i konkurrencen eller kun de vindende 4.

A:
Ad 1 og 2:
Der er ingen afklaring, så snart der vides noget konkret, vil samtlige konsortier blive orienteret.

Ad. 3:
De midler der måtte komme, bliver udelukkende anvendt i forbindelse med de vindende 4.

-------------------------------------------------------------------------------Spørgsmål 110
Q:
På den efterfølgende diskussion vedrørende energiramme og passivhuskriterier blev det drøftet, at det er de oprindelige betingelser, plus hvad der er tilføjet under FAQ, som gælder.

Jeg synes imidlertid stadigt ikke situationen er helt klar. Jeg går ud fra at kriteriet med de 12 kWh/m2 så udgår, men hvad med de på 20 + 700/A kWh/m2? I dit svar skriver du, at I vil undersøge om kommunen kan nøjes med en PHPP beregning. Betyder dette at kriteriet på 20 + 700/A kWh/m2 også udgår, idet jeg går ud fra, at det er et kriterium der relaterer sig til en Be06 beregning?

A: Spørgsmålet om PHPP vs BE06 er besvaret – og der gives IKKE dispensation – dvs der skal udarbejdes BE06 beregninger til myndighedsbehandlingen, og der skal udarbejdes PHPP beregninger til passivhus certificeringen.

I praksis betyder kravet på de 20 +700/A formentligt, at der skal investeres i solvarme til brugsvandet og/eller andre vedvarende energikilder, hvilket vil gå ud over det beløb der er til rådighed for selve bygningen.

A: Der gælder IKKE andre energikriterier, end at husene SKAL passivhus certificeres efter den tyske standard, idet den danske endnu ikke er på plads.

Dette hænger så også sammen med, i hvor høj grad det er jeres intention, at konkurrencen skal dreje sig om at konkurrere på den bedste energiforsyning til huset. Så vidt jeg husker blev vi på det første møde informeret om, at der er planlagt fjernvarme i området i Kolding.  Jeg mener det burde præciseres i konkurrencebetingelserne, om der skal tilsluttes til fjernvarme eller ej.

A: Boligerne skal IKKE tilsluttes fjernvarme.

Såfremt det er valgfrit om man vil tilsluttes, mener jeg der mangler specifikationer for i hvor høj grad projekterne skal vurderes på brugerøkonomi, samfundsøkonomi, CO2 udledning m.v.

Personligt kunne jeg forestille mig, at det var bedst, at et byggeri der eventuelt kan komme på tale at placere andre steder (og med flere forskellige mulige energiforsyninger), i første omgang blev optimeret med hensyn til klimaskærm/energiforbrug (og ikke med hensyn til energiforsyning).

A: Vurderingskriterierne forventes at være følgende:

• Arkitekturens evne til at signalerer helhed, design og æstetik
• Planløsningens evne til at skabe funktionelle rammer og værdi for beboeren 
• Muligheden for konfigurerbarhed  /varians i byggeriet 
• Konsortiets samlede kompetencer, og evne til overholdelse af tidsplan og økonomi 
• Forholdet mellem off-site og on-site byggeri 
• Konsortiets evne til efterfølgende kommercialisering/vækst af konceptet 
• Resultatet af energiberegning /simulering 
• Salgbarheden i et større dansk og Nordisk perspektiv 
• Forventet byggepris ved efterfølgende 25 enheder 

Den respektive vægtning mellem disse 9 kriterier, fremsendes til alle, senest fredag i denne uge.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 109 - Parkering og fællesfaciliteter
Q:
Der er behov for en visualisering af, hvor parkering, udhuse og fællesfaciliteter skal være i den samlede helhedsplan.

A:
Parkering til boligerne foregår nord for hvert enkelt rækkehus og i umiddelbar forbindelse til indgangsdøren til boligen. Der skal være mulighed for opførelse af carport til hver enkelt rækkehus efter et af kommunen godkendt design.

Ens udseende opbevaringsskure (ca. 4 m2 pr. bolig) placeres nord for hvert enkelt rækkehus og i umiddelbar forbindelse til indgangsdøren til boligen.

Evt. fællesfaciliteter som renovation er der pt. ikke taget stilling til. Dette afklares med Kolding kommune snarest. 

Der foreligger ingen konkrete skitser af skure, p-plads placering, udover det beskrevne.

-------------------------------------------------------------------------------Spørgsmål 108 - Byggeweb
Q:
Kan alle 8 konsortier anvende Byggeweb gennem den kommende periode hvor der udarbejdes tilbud eller Byggeweb først til rådighed for de 4 vindende konsortier?

A:
Byggeweb vil først være rådighed for de 4 vindende konsortier.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 107 - Priser på certificering
Q:
Hvad koster det at få boligerne indeklimamærket, og hvad koster det at få boligerne passivhus certificeret?

A:
Indeklima:
At får indeklima mærkningen er en totrins raket.

Første del er selve prøvningen, og lever den op til  kravene i Dansk Indeklimamærke (DIM-kravene) kan man gå videre  til andel del og få indeklima-mærket, hvor man kan bruge logoet mm. i markedsføringen. Det er dog ikke et krav i Sunshine House at få indeklimamærket. Det er er krav at få lavet prøvningen med efterfølgende dokumentation. Prisen for prøvningen med efterfølgende dokumentation er per konsortie/hustype 50.000 excl. moms.

Ved prøvningen foretages en analyse og vurdering af luftkvaliteten i 1 væsentligt opholdsrum i huset.

Indeklimaprøvningen dækker kemiske analyser og sensoriske (lugt) bedømmelser af luften i huset. Der udtages prøver af rumluften (sædvanligvis køkken alrum) som i laboratoriet analyseres for VOCer (flygtige organiske forbindelser), kræftfremkaldende stoffer og aldehyder herunder formaldehyd. For de sensoriske bedømmelser hjemtages i store tedlarposer luft som i laboratoriet bedømmes af et utrænet panel på minimum 20 personer.

Prøvetagningerne sker minimum 2 gange, og opfylder resultatet ikke Dansk Indeklima Mærknings krav gentages målingerne op til 200 døgn - der er den maksimalt tilladelige tidsværdi for huse.

Luftprøverne forsøges taget cirka 1 uge og 4 uger efter færdiggørelse,-og eventuelt efterfølgende hver 4 uge indtil analyserne opfylder Dansk Indeklima Mærknings krav.

Forud for prøvetagningen er der betingelser omkring ventilation og temperatur som skal have været opfyldt minimum 48 timer, ligesom der ikke må tilføres nye materialer 48 timer før prøvetagning, men det kan vi vende tilbage til når vi nærmer os

Resultatet af prøvningen er dokumentationen for at luftkvaliteten/indeklimaet i huset er i orden. 

At huset er prøvet i henhold til Dansk Indeklima Mærkning og opfylder kravene - er fin dokumentation for at luftkvaliteten i huset er i orden.

Passivhus certificering:
Hermed en kort orientering fra Passivhus.dk

Ydelsen indeholder:

1. Én omgang kontrol af projektet
   Kontrol af PHPP-beregning 
   Egenskaber for centrale produkter/bygningsdele 
   Rådgivning på telefon og mail ang. konstruktionsdetaljer m.m. 
   Notat om processen 
    
2. Én omgang kontrol af dokumenter vedr. udførelsen 
   Tæthedsprøvning 
   Indregulering af ventilation 
   Underskrvet erklæring ang. udførelse iht. projekt, alternativt dokumenterede ændringer 
   Kontrol af opdateret PHPP-beregning
    
3. Certificering 
   Udstedelse af certifikat

Pr. projekt bestående af tre ens rækkehuse i én række er vores overslag 30.000 kr ekskl. moms.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 106 - PHPP vs BE06
Q:
Hvilken beregningsmetode skal anvendes og vil Kolding Kommune acceptere, at der bruges PHPP ifm. myndighedsbehandlingen?

A:
Der har været rettet henvendelse til Kolding kommune, omkring muligheden for at dispensere for BE06 i forbindelse med myndighedsbehandlingen, således at myndighedsbehandlingen kunne gennemføres alene med baggrund i PHPP beregningerne.

Til dette har Kolding kommune svaret følgende :

” Med hensyn til dispensation i forhold til beregninger i BE06, mener jeg ikke, det er en mulighed på nuværende tidspunkt, da beregningsforudsætningerne er væsentlig forskellige i BE06 og PHPP. Som myndighed, er vi nødt til at have større erfaringer i sammenligningen mellem BE06 og PHPP, før vi kan gå ind i en dialog om dispensation.”

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 105 - Passivhus certificering
Q:
Hvilke regler gælder omkring passivhus certificering af de 12 rækkehuse?

A:
I forbindelse med spørgsmål 105 henvises til eksisterende FAQ på hjemmesiden samt udbudsmaterialet, der i tilstrækkeligt omfang bør besvare dette.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 104 – Byggepris
Q:
Hvad er indeholdt i den fastlagte byggepris pr. m2.? 

A:
I forbindelse med dette spørgsmål, henvises til udbudsmaterialet samt til hjemmesidens eksisterendeFAQ, der i tilstrækkeligt omfang bør besvare og konkretisere dette.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 101 - Tegningsmateriale for byggefelterne
Q:
Den helhedsplan der findes på hjemmesiden er ikke identisk med, hvad vi kunne se på stedet i går. Vi er derfor interesseret i en opdateret helhedsplan, hvor vejforhold og terrænforhold er indtegnet, og hvor den præcise placering af de 4 byggefelter figurerer, da det er yderst vigtigt i vores skitsering at grundlaget er korrekt.

Eftersom en stor del af vejforholdene og kloakeringen på stedet er på plads, må der findes tilgængelige tegninger, så vi kan være så præcise i vores bygningsforslag som overhovedet muligt. I det mindste vil vi meget gerne modtage de tegninger, som I har lavet i samarbejde med Kommunen og Bjerg-Arkitektur.

Tegningsfilen/filerne skal være i dwg-format.

A:
Matrikel skulle være placeret jf. lokalplan.

Seneste opdaterede tegninger mm. vil altid ligge på www.sunshinehouse.dk

Kolding Kommune fortalte i sidste uge, at landinspektøren er påbegyndt udarbejdelsen af digitalt kort over området. Kortet forventes udarbejdet i løbet af denne uge.

Vi er blevet lovet, at tegningen er i autocad format (dwg).

Når vi modtager kortet, vil det blive lagt på www.sunshinehouse.dk og der vil blive sendt en mail til alle, med advisering om at dette er sket.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 09
Q:
Bygherre betaler 9.000 kr. ex. moms pr. bruttoetagemeter for boligen. Vil det også være den pris, som konsortiet bag boligen får ved fremtidigt salg af boliger?   

A:
I udbudsbetingelserne fremgår det, hvilket beløb som konsortierne kan få for deres bolig i forbindelse med opførelse af rækkehuse i Kolding. Der bliver stillet krav om åbenhed omkring omkostningerne for at synliggøre omkostningerne i produktionsforløbet. 

Hvis Nordicom indgår strategiske samarbejder med en eller flere af konsortierne, med henblik på fremtidigt salg af boligerne, vil der være tale en ny forhandling, hvor priser mv. genforhandles.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 08
Q:
I forbindelse med opstartskonferencen, blev der udleveret en mappe med bl.a. en plan over byggefelterne – hvordan får jeg fat i dette materiel i elektronisk form?

A:
På følgende link kan alt matereale, der er vist/udleveret på kick-off konferencen, downloades.
http://www.sunshinehouse.dk/23803

Det efterspurgte materiale er benævnt ”Bebyggelsesplanen”. Skulle der være spørgsmål eller andet i forbindelse med materialet, er I velkommen til at rette henvendelse.

Af hensyn til administrationen af indkomne spørgsmål, henstiller vi til at I, såfremt det er muligt, henvender jer via E-mail.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 07
Q:
Er indeklimamærket på materialer eller på hele huset?  

A:
Indeklimamærket kan både tildeles enkeltmaterialer og hele huset. I Sunshinehouse er det mest relevant, at indeklimamærke det færdige hus. Mærkningstilladelsen udstedes, når der er foretaget en prøvning af det færdige hus under almindelige brugsbetingelser (ventilation, rumtemperatur mv.). Prøvningen omfatter en analyse af luftens indhold af kemiske stoffer samt en sensorisk (lugt) bedømmelse af luften. Prøvningen udføres i det færdige, men tomme (umøblerede) hus. Der skal normalt foretages målinger efter 3, 10 og 28 døgn. Prøvningen foretages af Teknologisk Institut. Mærkningstilladelsen gives, såfremt luftkvaliteten lever op til kravene stillet af Dansk Indeklima Mærkning. Prøvningen tilrettelægges således, at mærkningstilladelsen kan være gældende for en serie huse med variationer fra samme leverandør/producent, således er det ikke nødvendigvis hvert enkelt hus, der skal prøves.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 06
Q:
Vedr. Sunshine House: Er det korrekt forstået, at hvert konsortium opfinder et projektnavn?

A:
Hvert konsortium opfinder selv et projektnavn til netop deres projekt. Det skal dog bemærkes, at markedsføring under projektet vil blive gjort under det overordnede navn Sunshine House.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 05
Q:
Er det muligt at få uddybet kravet under kap. 4, punkt 15 ”Overslagssimulering af energi og indeklima for den foreslåede projektskitse”.

A:
Med udgangspunkt i det foreliggende skitsegrundlag, ønskes det, gennem en overordnet energikalkulation, sandsynliggjort at det fremsendte projekt kan overholde kriterierne for godkendelse som passivhus.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 04
Q:
Er det stadigvæk muligt at være med, selv om vi ikke var med til mødet d. 24. juni?
Kan vi bare søge om deltagelse i prækvalifikationen d. 15. aug.?

A:
ALLE kan anmode om prækvalificering, det er IKKE en forudsætning, at man har deltaget på Kick-off seminaret d. 24. juni.

Samtlige nødvendige dokumenter, til ansøgning om prækvalificering, kan downloades fra projektets hjemmeside www.sunshinehouse.dk

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 03
Q:
Vil det være muligt at uddybe/specificere prækvalifikationens kravspecifikation pkt. 12 ”Beskrivelse af projektskitse, herunder valg af hustype, udformning og orientering på grund”? Betyder det, at der skal afleveres et tegningsmæssigt skitseforslag ? - I givet fald, hvilke tegninger skal dette forslag som minimum indeholde og i hvilken skala ?

A:
Besvarelsen af pkt. 12 kan være følgende:
1: En skriftlig beskrivelse af projektet
2: Plan, Snit, facade og placering på et af byggefelterne (skala: frit stillet)
3: En kombination af 1 og 2.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 02
Q:
Kommentarer fra
Klaus Ellehauge
Ellehauge & Kildemoes
Vestergade 48 H,2.tv
DK-8000 Århus C
+45 86 13 20 16
www.elle-kilde.dk

I skriver i udbudsmaterialet følgende :

Nettovarmebehovet til rumopvarmning må for den enkelte boligenhed ikke overstige 12 kWh pr. m2 opvarmet etageareal (m2 er udvendigt/brutto areal).

Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem en beregning i PHPP og Be06 og derfor kan man ikke sige at et resultat på 12 kWh/m² beregnet med Be06 svarer til et resultat på 15 kWh/m² beregnet med PHPP. Forskellen vil være forskellig fra hus til hus, men i de fleste tilfælde vil 15 kWh/m² beregnet med PHPP snarere svare til et resultat på under 10 kWh/m² med Be06. Det er desværre efter vores mening noget Byggestyrelsen har misforstået og vi er ved at sammensætte en kommentar til dem.

Vi har ikke kunnet opspore så mange beregninger indtil nu hvor der både er en PHPP og Be06 beregning for det samme hus. Faktisk har vi kun een der gælder for vores eget komfort hus i Vejle hvor resultatet med PHPP er 15 kWh/m² og med Be06 9 kWh/m².

Vi regner med inden så længe også at have sammenhængende beregninger for kollegiet i Herning og når vi får vores projekt færdigt regner vi med at kunne komme med en hel del flere eksempler der kan belyse problemstillingen.

I relation til Sunshine House er min anbefaling ikke at omtale de 12 kWh/m² da det kun forvirrer, og vi synes (som passivhus entusiaster) at det er rigtigt godt at holde fast i at det er PHPP definitionen der gælder. Dels fordi PHPP programmet giver bedre mulighed for at optimere lavenergihuset og dels fordi man så knytter an til de entusiaster der allerede er i gang i DK og i udlandet.

Dette link er til en artikel jeg har skrevet om problemstillingen:
www.altompassivhuse.dk/download/passivhusartikel2.pdf

A:
Det er den tyske passivhus standard, der er gældende. Energiberegninger SKAL foretages i PHPP, for at kunne opnå passivhus certificering. Ligeledes er det p.t. nødvendigt også at foretage en energiberegning i BE06, idet kommunerne forlanger dette i forbindelse med byggeansøgning.

På kick-off konferencen blev der stillet forslag om at kommunen forsøgsvis kunne acceptere at energiberegningerne ifm byggeansøgning beregnes i PHPP. Sunshine House Projektet retter henvendelse til kommunen og fremfører dette forslag.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 01
Q:
På kick-off seminaret fik vi oplyst, at man havde kontakt til producenter af boxmoduler, der var indstillet på at levere og montere boxmoduler i passivhus standard til en pris på kr. 9.000/m2 + moms.
Er det muligt at få oplyst navn og adresse på producenterne?

A:
Nej, vi kan ikke fremhæve enkelte producenter, men der vil komme interessante links ud på hjemmesiden fra Industrinetvaerk.dk, hvor der er mange præfabproducenter i DK og i udlandet.

-------------------------------------------------------------------------------

Spørgsmål 00
Q:
Er det et krav, at boligen indeholder de ønskede rum, og hvis boligen bliver større, vil bygherren så betale for de ekstra m2?
Alternativ vil bygherren acceptere, at boligen bliver på de 110 m2, som man betaler for, og så muligvis ikke får den indretning, som man ønsker?

A:
Boligen skal efterleve de krav, der er stillet i det samlede materiale, herunder de specificeringer der fremgår af Byggeprogrammet.
Da det i udbudsmaterialet og tilhørende bilag er blevet konstateret, at der er angivet forskellige ønsker til størrelsen på det enkelte rækkehus, vil vi gennemgå og opdatere alle relevante dokumenter. Disse vil blive lagt ud på hjemmesiden snarest i en opdateret udgave.

-------------------------------------------------------------------------------